Fortsæt til hovedindholdet
16. december 2025

Sognepræst i Norddjurs Vestre Pastorat, Norddjurs Provsti, Aarhus Stift 

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Norddjurs Vestre Pastorat, Norddjurs Provsti er ledig til besættelse den 1. marts eller snarest derefter.

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Norddjurs Vestre  Pastorat, Norddjurs Provsti er ledig til besættelse den 1. marts eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Norddjurs Vestre Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på pastoratets hjemmeside: Forside | Norddjurs Vestre Pastorat

 

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Præstegårdsvej 5, Vivild, 961 Allingåbro.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4683,76. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

 

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Wigh-Poulsen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber og inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

 

Ansøgningen sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Knud Egon Christensen, Vivild Sogn
Telefon 2170 3144

Kontaktoplysninger MR-formand Grethe Friberg, Vejlby Sogn
Telefon 2174 2261

Kontaktoplysninger provst Anja Grønne Mathiassen, Norddjurs Provsti: 
Telefon 2244 1725 ∙ E-mail: agma@km.dk – Provsten træffes efter den 24. januar 2026

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 8614 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk                

Kontaktoplysninger biskop Henrik Wigh-Poulsen,
v/bispesekretær Nete Taagehøi og Lene Piilgaard:
Telefon 4048 1049 og 2199 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk

 

Opslag af stillingen:            6. januar 2026
Ansøgningsfrist:                  26. januar 2026