Annette Brounbjerg Bennedsgaard

Valgbestyrelsen har forud for første valgrunde bedt alle kandidater svare på 10 spørgsmål. Læs Annette Brounbjerg Bennedsgaards svar her.

1. Hvad kendetegner Aarhus Stift?

Aarhus Stift er præget af teologisk og geografisk mangfoldighed. Medlemsprocenten er over landsgennemsnittet, nemlig på 74 %. Jeg kender stiftet som et sted, hvor stort engagement kombineres med realistisk sans og god dømmekraft. Præster, menighedsråd og ansatte tager bestik af muligheder og udfordringer, når kirkelivet formes lokalt. Der er en jysk entreprenørånd, hvor ildsjæle har skabt pilotprojekter som undervisning af børnekonfirmander, præstekadet­skole og ”Fælles om det sociale arbejde”-konferencer med samtaler mellem folkekirke og kommune.
Også i Aarhus Stift viser statistikkerne dog, at ændringer i demografi, medlemstal og brug af kirken kalder på fælles opmærksomhed.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop over Aarhus Stift?

En biskop er en præst med den særlige opgave at være til gavn for hele stiftet. Den vigtigste opgave er at have tid til at komme rundt i stiftet. Uden de lokale samtaler er det umuligt at vide, hvad der er vigtigt.
Biskoppen har ansvar for helheden – bl.a. når præster, menighedsråd og provstiudvalg samles til møder eller indgår i stiftsrådet. Møderne skal give inspiration, gode samtaler og forøget glæde ved at være en del af folkekirkens meningsfulde arbejde.
Udadtil er biskoppen ambassadør for folkekirken i den offentlige samtale og for en kirke, der altid interesserer sig for samfundets fælles vilkår.

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på som biskop?

Jeg er optaget af, at vi bliver ved med at være en livsnær folkekirke; en folkekirke, der med forkyndelse i centrum er optaget af at være en meningsfuld og livsnær kirke for befolkningen. Jeg er stolt af en meget mangfoldig kirke, der med vilje har en stor forskellighed i kirkelivet, så der er noget for mennesker i alle aldre og alle livssituationer.

Jeg vil undersøge hvilke fokusområder, der er relevante – de skal vokse ud af samtaler på tværs af stiftet, og ikke blot være ”biskoppens områder”. Mine indspil er fokus på dåb, børn og unge, menighedsrådenes vilkår samt arbejdsmiljø og ledelse.

4. Hvad forstår du ved god ledelse?

God ledelse er ordentlig, tydelig og inddragende. Den skaber fælles pejlemærker, der hjælper os med at prioritere og handle sammen. God ledelse ser forskellighed som en styrke. En god leder er ikke solist, men holdspiller, der gør det muligt at tale om de væsentlige spørgsmål, også når svarene ikke ligger lige for.
God ledelse skaber engagement, fællesskab og stolthed og tager ansvar, også når konflikter og arbejdsmiljøproblemer opstår.
I folkekirken skal vi udbygge samarbejdet mellem menighedsråd og gejstlig ledelse. Som biskop vil jeg have fokus på, at vi sammen øger ledelseskvaliteten.

5. Hvordan vil du arbejde for et sundt arbejdsmiljø?

Et godt arbejdsmiljø er afgørende. Folkekirken skal være en arbejdsplads, hvor ingen brænder ud på grund af arbejdsbelastning, dårligt miljø eller svag ledelse. Undersøgelser viser, at de fleste er meget glade for folkekirken som arbejdsplads, fordi arbejdet er meningsfyldt, men vi halter bagefter i håndteringen af dårligt arbejdsmiljø. Det skal ændres, så vi matcher Danmarks bedste arbejdspladser.
Jeg vil arbejde for forebyggelse frem for brandslukning. Arbejdsmiljø og ledelseskvalitet skal være fælles fokusområder. Alle gør vi vores bedste, men sammen kan vi gøre det bedre. Samtidig skal vi styrke samarbejdet mellem menighedsråd, provst og biskop.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen ”folkekirke”?

Folkekirken er den evangelisk-lutherske kirke, som ifølge Grundlovens § 4 understøttes af staten, og sådan bør det fortsat være. Folkekirken er også en kirke, hvor der er en nær sammenhæng mellem folk og kirke.
Det er helt afgørende, at der i alle sogne vælges menighedsråd, som fortsætter den danske tradition for, at folkekirken er folkets kirke, hvor enhver er velkommen.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?

Det er svært at vælge én. Nationalt er det bekymrende, at politikerne til tider synes at glemme den fine balance, hvor folkekirken selv forvalter de indre anliggender, og staten kun de ydre.
En anden udfordring er de fælles landsdækkende udfordringer, vi skal forholde os til sammen: demografiske ændringer, hvor mennesker, men også økonomi, er flyttet til byerne, mens landsogne jo ufortrødent har store forpligtelser med middelalderkirker og kirkegårde. Derfor er en af de største udfordringer at finde flest mulige veje til at være en solidarisk folkekirke med helhedsperspektiv, så de små sogne ikke efterlades alene. Vi må ikke stikke hovedet i busken, når virkeligheden kalder på handling.

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?

Vi er ramt af en art kollektiv frygt, drevet af klimakrise, krig og polarisering. Der er en naturlig søgen efter håb og åndelige pejlemærker.
Folkekirken er samfundets åndelige bundgarnspæle. Kirkerummet, gudstjenesterne og de gode samtaler giver livsmod og håb. Evangeliets forkyndelse af Kristus giver et håb, der tåler mørke og afmagt og giver råstyrke i en urolig tid.
Derfor skal vi som aldrig før holde dørene åbne. Politikerne taler om ”åndelig oprustning”. Jeg taler hellere om åndelig dannelse. Og folkekirken er – og har altid været – det bedste sted at fylde på den åndelige dannelse. Det giver kraft og livsmod til et samfund og mennesker i en tid, der langt fra er enkel.

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?

Jeg er grundtvigsk og optaget af, at folkekirken er forpligtet på det fælles samfund. Vi må aldrig lukke os inde i et kirkeligt ekkokammer, men skal sikre en levende vekselvirkning mellem folk og kirke. Jeg værdsætter en rummelig folkekirke, hvor åndsfrihed og frihedsrettigheder for præst og menighed er centrale dyder.
Jeg er rundet af det kirkelige foreningsliv og har fået det frivillige engagement ind med modermælken. Jeg har siddet i mange bestyrelser, været præst på sommerlejre og ved, at kirkelivet er helt afhængigt af en stor frivillig indsats.

10. Hvordan vil du som biskop understøtte menighedsrådenes arbejde?

For mig er det en mærkesag at holde fokus på menighedsrådsarbejdet. Det er afgørende, at vi også fremover kan få gode folk til at engagere sig, for uden menighedsråd ingen folkekirke. Hvad, der skal til for at bedre rammerne for menighedsrådsarbejdet, sidder jeg ikke med færdige løsninger på, men jeg ved, vi skal finde dem sammen. 

Vi må sætte fælles lys på udfordringerne, og jeg ser frem til at høre, hvad I mener kan ændre situationen. Som biskop vil jeg være tilgængelig og skabe en kultur, hvor menighedsråd kan få hjælp, når der er sten på vejen. Jeg vil understøtte netværk og erfaringsudveksling, så gode ideer kan deles og pilotprojekter afprøves. Målet er at gøre det endnu mere attraktivt at være menighedsrådsmedlem.