Fortsæt til hovedindholdet

Jacob W. Storgaard-Christensen

Præst, Skanderborg Provsti, Skanderborg Pastorat og Landsbyen Sølund
jwc@km.dk

Jeg hedder Jacob W. Storgaard-Christensen og arbejder som præst i Skanderborg Sogn. Som en del af mit arbejde er jeg også præst for institutionen 'Landsbyen Sølund' for udviklingshæmmede, hvilket udgør cirka 25 procent af min fuldtidsstilling.

 

Jeg har været i stillingen siden 1. april 2022, hvor jeg kom fra en sognepræstestilling i Nørre Felding og Tvis ved Holstebro, som var mit første præsteembede (2012). Jeg har ikke tidligere arbejdet med udviklingshæmmede, men har som præst lavet meget kirkeligt formidlingsarbejde for børn, unge og ældre og har tidligere arbejdserfaring som pædagogmedhjælper, lærer, og plejer i ældreplejen. Jeg er herudover oprindeligt uddannet jurist med speciale i ejendomshandel og byggekontrakter.

 

På Sølund varetager jeg ca. 10 særlige gudstjenester om året, samt vores store festival-gudstjeneste i juni måned. Herudover afholder jeg besøg i de enkelte boenheder med en "Præste-Café" ca. 10 gange årligt, hvor vi synger og hører bibelhistorier og beder sammen med beboerne. Herudover fungerer jeg som underviser på stedet, og er sparringspartner for personalet. Jeg er løbende i kontakt med de pårørende til beboerne, og skriver i deres eget blad "Fokus". Jeg tilbyder naturligvis også sjælesorgssamtaler til beboere, personalet og pårørende. Endelig varetager jeg de fleste udsyngninger og bisættelser i forbindelse med dødsfald på Sølund. 

 

Endelig starter jeg i januar 2026 et forløb med særundervisning for konfirmander med særlige behov. Her er målgruppen den samme som beboerne på Sølund eller andre lignende botilbud. 

 

I mit arbejde med beboerne på Sølund, bestræber jeg mig på at aktivere så mange af vores sanser som muligt, så alle kan være med og tage det glade budskab ind. Det er meget spændende og yderst berigende at lave kirkeligt arbejde på Sølund for mennesker, der på mange måder er mere forskellige, og har flere forskelligartede kompetencer end andre. Det viser sig gang på gang, at beboernes refleksioner, og måder at tage det gode budskab ind på - og ikke mindst at give udtryk for begejstringen over det - langt overgår det, som det fleste af os andre formår.