Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Ny provst i Norddjurs Provsti

pr. 1. juni 2024

Portrætfoto af provst Anja Grønne Mathiassen, Norddjurs Provsti

Anja Grønne Mathiassen, foto Jazzy Photography

Lørdag d. 1. juni 2024 tiltræder Anja Grønne Mathiassen som provst i Norddjurs Provsti.

- Jeg er glad for, at det netop er Anja Grønne Mathiassen, der nu skal være provst i Norddjurs Provsti. Under vores samtaler op til ansættelsen har hun imponeret både mig, provstiudvalget og menighedsrådet, og der var slet ingen tvivl, om at hun er den rette til posten, siger biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.

Anja Grønne Mathiassen kommer fra en stilling som præst i den danske kirke i Australien og har tidligere bl.a. været præst i New York og sygehuspræst i Aarhus.

- Jeg glæder mig til samarbejdet med biskoppen, provstiudvalget, præsterne, menighedsrådene, kirkebetjeningen, menighederne og de frivillige i Norddjurs Provsti. Og så glæder jeg mig utrolig meget til at skulle bo, arbejde og færdes i det naturskønne Norddjurs og blive en del af det lokale liv med alt, hvad det indebærer, siger hun.

Anja Grønne Mathiassen er 54 år gammel, opvokset på Djursland, og uddannet cand.teol ved Aarhus Universitet i 2000.