Hvis strømmen går, skal kirken stadig være kirke
Kan kirkeklokkerne ringe, hvis strømmen forsvinder? Hvem åbner kirken, hvis medarbejderne ikke kan komme frem? Og hvordan håndterer vi begravelser i en krisetid? I Horsens Provsti er man begyndt at stille de spørgsmål, som forhåbentlig aldrig bliver aktuelle.
Af Mettelise Pasgaard
Hvad gør kirken, hvis strømmen forsvinder, telefonerne holder op med at virke, eller en anden større krise rammer samfundet?
I Horsens Provsti er provst Line Skovgaard Pedersen sammen med præster og medarbejdere begyndt at gøre svarene mere konkrete. For selv om man ikke kan forudse den næste krise, kan man godt forberede sig på, at hverdagen pludselig ikke fungerer, som den plejer.
– Der dukker tusind huller op, når man begynder at tænke det igennem. Kan vi ringe med klokkerne manuelt? Kan vi åbne dørene? Kan vi grave en grav manuelt? Hvad gør vi, hvis krematoriet kommer ud af funktion? Og hvordan kommer vi rundt? siger Line.
Spørgsmålene er en del af et større arbejde med kriseberedskab i folkekirken. Folkekirkens Strategiske Krisestab har samlet vejledninger, anbefalinger og inspiration på folkekirkens intranet, så sogne og provstier ikke hver især skal begynde fra nul.
Erfaringerne fra corona
I Horsens er en vigtig del af forberedelserne at få aftaler på plads, før de bliver nødvendige. Provstiet har blandt andet kontakt til Regionshospitalet Horsens og kommunens beredskabskoordinator og arbejder med kontaktveje og procedurer, blandt andet omkring håndtering af afdøde.
En af erfaringerne fra coronakrisen var nemlig, hvor svært det er at skabe struktur midt i en krise.
– Vi fik nogle gange de nyeste regler at vide gennem ministerens opslag på Facebook og havde meget lidt at handle ud fra. Derfor handler det om at prøve at tænke foran. Når alt flyder, skal der være ledelse, siger Line.
Det betyder også helt lavpraktiske forberedelser. Vejledninger er eksempelvis blevet printet ud, så vigtig information ikke kun findes digitalt. Der bliver talt om, hvem der gør hvad, hvis de normale kommunikationsveje svigter, og hvordan kirkerne kan hjælpe hinanden på tværs.
Folkekirkens nye materiale anbefaler netop sogne og provstier at aftale roller og ansvar og på forhånd tale mulige situationer igennem.
– Det er virkelig godt, at der nu er ét centralt sted med materialet. Under corona brugte vi mange kræfter på at opfinde ting decentralt, siger Line.
En genopdagelse af det lokale
Folkekirkens beredskab handler ikke kun om at sikre kirkens egne funktioner. Med kirker, sognegårde og kirkegårde over hele landet og stærke lokale netværk kan kirken også spille en rolle i civilsamfundets beredskab.
I Horsens overvejer man blandt andet, om sognegårde og kirkegårde kan fungere som lokale informationspunkter i en krisesituation.
– Der er ikke så mange instanser i Danmark, der ved, hvem der lokalt sidder uden netværk, som sognepræsten gør. På den måde kan en krise også blive en genopdagelse af det lokale, siger Line.
Kirken skal ikke overtage kommunens eller beredskabets opgaver, men overveje, hvad den selv kan bidrage med – og først og fremmest være i stand til fortsat at være kirke.
Det er den samtale, sogne og provstier nu inviteres til at tage. Før der bliver brug for svarene.
Se temasiden om folkekirkens kriseberedskab på Folkekirkens Intranet
Folkekirkens Kriseberedskab - Temaer - Site