Fortsæt til hovedindholdet
13. januar 2026

Her er kandidaterne til bispevalget i Aarhus Stift

Tre kandidater har anmeldt og fået godkendt deres kandidatur til bispevalget i Aarhus Stift. 

Tirsdag den 13. januar 2026 har valgbestyrelsen for bispevalget i Aarhus Stift godkendt tre anmeldte kandidater til bispeembedet som valgbare. Det betyder, at valgbestyrelsen kan bekendtgøre, at der afholdes bispevalg i Aarhus Stift. Kandidaterne er (her anført i alfabetisk rækkefølge efter efternavn): 

• Annette Brounbjerg Bennedsgaard 

• Thomas Frank 

• Esben Thusgård 

Det er menighedsrådsmedlemmer, præster og repræsentanter for valgmenighederne i Aarhus Stift, der vælger den nye biskop. 

Formand for valgbestyrelsen Ole Juel udtaler: 

”Vi ser nu frem til en spændende valgkamp og gode debatter mellem kandidaterne, som kommer til at foregå rundt om i stiftet. Vi opfordrer alle stemmeberettigede til at bruge deres stemme, for det er vigtigt, at så mange som muligt er med til at vælge Aarhus Stifts nye biskop.” 

Afstemningen indledes den 26. februar 2026 klokken 12.00, og første valgrunde afsluttes den 19. marts klokken 12.00, hvor stemmerne tælles op, og resultatet offentliggøres. 

Valget foregår elektronisk, og de stemmeberettigede vil modtage afstemningsmaterialet i e-Boks. De, der er fritaget for at modtage digital post, vil få et fysisk brev om, hvordan de stemmer. 

Den nye biskop tiltræder den 1. juni 2026 og bliver bispeviet i Aarhus Domkirke 31. maj 2026. 

Læs mere om bispevalget på Aarhus Stifts hjemmeside 

Læs bekendtgørelsen om bispevalg i Aarhus Stift her 

Pressekontakt: Valgbestyrelsens formand Ole Juel kan kontaktes gennem Aarhus Stifts presse- og kommunikationsmedarbejder Mettelise Pasgaard Antonsen: mepa@km.dk