Biskoppens nyhedsbrev

”Åndssvagt! Pinligt! Hvem er den klovn? Urimeligt plat og dumt!”

Det er bare et lille udpluk af de kommentarer, en TikTok-video har fået med på vejen, efter at den blev delt af en lille håndfuld sognepræster på deres Facebook profiler.

I videoen møder vi sognepræst Søren Jensen fra Aarhus Stift, som sammen med Folkekirken.dk har lavet en video, der har vakt vrede hos nogle. Men hvad er det egentlig, der sker i videoen?

Søren bruger et fast fortællegreb: ”Glasset er halvt fyldt, glasset er halvt tomt”, som for tiden er populært blandt unge på TikTok. Grebet bruges humoristisk til at sige noget om pessimister og optimister i forskellige sammenhænge. Søren og Folkekirken.dk har så udskiftet glasset med døbefonten. Unge, som allerede kender og morer sig over trenden, bliver i denne ”døbefont-udgave” lukket ind i kirkerummet og møder præsten.

Kommentarsporet og den efterfølgende spredning tyder på, at videoen netop lykkes med at møde nogle unge på deres egen hjemmebane. Og nej – for dem gør videoen ikke nødvendigvis grin med hverken dåben, evangeliet eller præsteembedet. Den bruger et kendt digitalt fortællegreb til at skabe en vej ind i noget, der ellers kan forekomme fremmed.

Da jeg første gang så videoen, må jeg tilstå, at jeg ikke forstod, hvad det handlede om. Jeg rystede lidt på hovedet ad de unge nu til dags og nåede frem til, at jeg vist på ingen måde er målgruppen for sådan en video.

Alligevel gjorde det mig nysgerrig. Og efter at have dykket lidt mere ned i det, fandt jeg ud af, at den slags videoer netop inviterer til respons og samtale mellem unge og præster. Eller som redaktør for Folkekirken.dk, Ellen Aagaard, skriver om folkekirken på sociale medier:

”Folkekirkens kanal bruges til at skabe samtale i kommentarsporet med præster og bygge bro videre til præster med egne profiler og til deres indhold med dybde og tyngde. Det har vi haft stor succes med på TikTok, og på Instagram er vi nu i gang med at opbygge et netværk af præster, som sammen med os vil undersøge, hvordan vi kan skabe meningsfulde samtaler.

Unge er nemlig forskellige, ligesom præster heldigvis er det. Folkekirkens kanal kan ses som den brede hoveddør, alle kan få øje på og gå ind ad. Der bliver de mødt af et ’Hej, hvor er det godt at se dig. Hvad vil du gerne tale med os om?’ Derpå kan vi skabe samtaler i kommentarsporet og vise dem videre til den præst og det hjørne af kirken, de leder efter. Samtidig med at vi i det store fællesskab bliver ved at minde dem om, at folkekirken og dens præster altid er der for dem.”

Der sker så meget i disse år med vores måde at kommunikere på. Det er langt fra alt, vi hver især kan genkende os selv i. Og det er heller ikke sikkert, at folkekirken – eller noget andet, vi holder af – umiddelbart kan genkendes, når det optræder i nye medier og nye formater.

Men Søren Jensen fortjener anerkendelse for at vove at kaste sig ud i den vanskelige digitale kommunikation. Point for at insistere på, at folkekirken også skal skabe dialog, kontakt og mulighed for respons med unge, som faktisk (må jeg for egen regning tilstå) kommunikerer på måder, vi halvgamle kan have svært ved at følge med i.

For hvem ved, hvad det kan føre til, når folkekirkens kommunikation åbner nye veje til unges forhold til troen?

Tak for modet til at forsøge noget nyt, prøve sig frem og stille sig frem. Samtidig kræver det også noget af os andre, hvis vi skal forstå, hvad der er på færde. Men på den anden side er det jo noget, vi er gode til i Aarhus Stift: at fortolke og forstå tekster og indhold i deres sammenhæng – og ikke mindst at få øje på forbindelserne mellem en tekst, en video, en sang og andre tekster, videoer og sange.

Det kræver med andre ord lidt intertekstuel tålmodighed.

Endelig kræver det også en smule langmodighed og generøsitet af os alle sammen. At vi bruger tid på at sætte os ind i sammenhænge, vi umiddelbart ikke forstår, før vi fælder vores dom og kaster os ind i debatten. Det er også forudsætningen for, at vi forsat kan diskutere og kritisere hinandens arbejde, synspunkter og holdninger. For der skal naturligvis altid være så højt til loftet mellem os, at vores uenighed også kan gøre os dygtigere og måske ligefrem mere indsigtsfulde.

Godt mod til Søren – og til alle os andre. For det er i samtalen, også den digitale, at vi bliver klogere på hinanden og på den verden, vi er en del af.

Med venlig hilsen

Esben Thusgård