Biskoppens nyhedsbrev for oktober 2025

Du er hermed advaret: Der er en vis risiko for, at jeg i det følgende gentager mig selv og nogle af mine seneste nyhedsbreve. Men nu er jeg så småt på vej ud af kontoret her, og så må man gerne - som alle aldrende mænd - skamride sine kæpheste en smule.
 
Vi lever i opbrudstider. Det turde være tydeligt for de fleste. Havde man for bare et par år siden fortalt os, hvad vi ville gå og rode med her i efteråret 2025, så ville vi tro, det var løgn: Krigstrusler, droner, en verdensorden i opbrud, opfordringer til prepping og anbefalinger om altid at have nogle kontanter liggende - hvis nu…

Dertil bliver vi mere og mere polariserede. Der er meget vrede derude. I butikkerne, i bilerne, på de sociale medier, i det politiske liv. Og så søger vi hen til dem, vi synes må tage hånd om problemerne og få ryddet op og sat tingene på plads. Linjerne trækkes hårdt op. De hjemmehørende over for de tilkommende, byen over for landet, centret over for periferien, eliten over for folket. 

Kirken som samlingssted

Og det nytter ikke at nægte. Vreden kommer også til os. Vi falder også selv i polariseringens grøfter fra tid til anden. Den hårde tone i debatten falder os nogle gange let at stemme i med. Brok er blevet en folkesport.
 
Men jer, der læser nyhedsbrevet her, er sandsynligvis også nogle, der på forskellige måder virker i og omkring en lokal kirke, som I passer på og virker i på forskellige måder. Et hus, der står solidt - og rigtigt længe har stået solidt - midt i vores nærområder. Et hus, der bygger på et budskab om tilgivelse, fred, håb og retfærdighed. Alt dét, der lyser så meget desto mere, når mørket ude i verden bliver tættere.
 
Jeg kan fortælle jer, at der på forskellige planer og niveauer er drøftelser om, hvordan vores lokale kirkehus kan indgå i det nationale og kommunale beredskab. Som et naturligt samlingssted, som et ly, som en helle, hvis og når noget voldsomt indtræffer, hvor vi ikke længere kan bero på kontakt med vores omverden for kortere eller længere tid. Alt det vil I høre mere til i den kommende tid.

Ikke en lukket klub

Hvad splittelserne og forskellighederne mellem os angår, der er vi til gengæld oppe i beredskabsmæssigt højeste gear med et budskab til hele folket. Og ikke kun dem, der mener som os, stemmer som os, tjener som os og er som os.

Jeg håber, at vi må høre det, tage det til os, og at vi lader os irettesætte af det, når vi nu igen-igen farer frem mod tåberne og de dumme svin derude. Og jeg håber inderligt, at vi i vores kirke kan få et forstærket fokus på at byde indenfor. Sådan, at vi også fremover kan fastholde vores rummelighed og ikke bliver til en lukket forsamling, en klub for dem, der mener som os, stemmer som os, tjener som os og er som os.
 
Vi har netop her i Aarhus Stift ansat en udviklingskonsulent, Mette Schramm Pedersen. Hun skal bistå med inspiration til, hvordan vi rundt omkring fortsat kan have fokus på at være kirke for udsatte befolkningsgrupper: ensomme, udsatte, demente, dem med særlige behov.

Kort sagt: hvordan vi kan fortsætte med at invitere ind, når vi i ellers, i så mange andre sammenhænge, helst vil holde ude og støde bort. I vil høre nærmere fra Mette. Jeg håber, at I vil tage godt imod hende.

Med venlig hilsen

Henrik Wigh-Poulsen