Thomas Frank

Valgbestyrelsen har forud for første valgrunde bedt alle kandidater svare på 10 spørgsmål. Læs Thomas Franks svar her.

1. Hvad kendetegner Aarhus Stift?

Aarhus stift er det vidunderligste sted på jorden med øer og hav, land og skov, strand og mark, søer og åer. Her lever og bor mennesker i alle aldre. Tæt i byen og spredt på landet.

Med kort afstand ad stier og gader til kirker og kirkegårde, præstegårde og sognegårde. 

Hvert sted med egen ret, lokale udtryk, traditioner og historie. Her udfolder det kirkelige liv sig i glæde og sorg. Engagerede menighedsråd, præster, ansatte og frivillige inviterer indenfor. Til åbne fællesskaber, der med sang og musik tager livtag med livets store spørgsmål, og forkyndelsen af tro, håb og kærlighed.

Fællesskabet rækker ud. Det er til stede mellem mennesker, blandt unge, studerende og ældre, hos syge, udsatte og fængslede. Man er nysgerrig på sin samtid.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop over Aarhus Stift?

Aarhus Stift består af mange og forskellige menigheder.

Biskoppen skal med mildhed og tydelighed skabe gode rammer for, at det kristne budskab i ord og handling kan forkyndes og formidles lokalt. Til glæde og trøst, livsoplysning og mod, hvor mennesker lever og bor og de steder hvor, der kaldes på kirken.

Det indebærer, at biskoppen skønsomt udøver sit tilsyn med menighederne og præsterne. At biskoppen samler Aarhus Stift om kirkens opgave og anliggende. Drager omsorg for, at der er gode betingelser for frivillige såvel som for ansatte. Er tilgængelig og synlig. Tager hånd om uenigheder så besværlige konflikter kan undgås, og håndterer dem med ordentlighed, hvis de opstår.  

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Aarhus Stift?

Menighederne i Aarhus Stift skal være mere stolte over deres kirke og kirkeliv. Tale fællesskabet og glæden op, så det er tydeligt, at her er godt at være.

Mangfoldigheden af fortællinger og tiltag, som er rundt omkring i sognene, skal deles vidt og bredt. Ingen må være i tvivl om det livsvigtige fællesskab, folkekirken er.

Biskoppen og provsterne skal være nærværende og til stede, når noget er svært. Biskoppen kommer ikke først og fremmest for at ”klippe snore over”, men for at lytte, støtte og vejlede.

Jeg vil samle alle menighedsråd og ansatte, præster og provster for, at vi kan inspirere hinanden og lære hinanden at kende som den bærende del af fællesskabet i Aarhus Stift.

4. Hvad forstår du ved ”god ledelse”?

Medmenneskelighed, hjælpsomhed, lydhørhed, dialog og tydelighed er for mig værdierne i god ledelse.

Ledelse i folkekirken er både overfor ansatte, valgte og frivillige.

God ledelse i folkekirken bygger på det centrale i kristendommen og den gældende lovgivning på arbejdsmarkedet. Det vil sige et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og en grundlæggende respekt for dem, man har et ledelsesansvar overfor, og et fokus på det, som er den enkeltes ansvar i den fælles opgave, hvor samarbejde er et vilkår.

Biskoppen udøver sin ledelse både som tilsyn med det rum, som bekendelserne giver, ud fra lovgivningen og ikke mindst ved at inspirere og vejlede om folkekirkens opgaver.

Biskoppen leder i et tæt samarbejde med menighedsråd, provstiudvalg, stiftsråd, provster, præster, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ansatte, stiftsadministrationen og kirkeministeriet.

5. Hvordan vil du arbejde for et sundt arbejdsmiljø i folkekirken i Aarhus Stift?

En kirke der grunder sig på kærligheden til Gud og næsten kan ikke leve med et dårligt arbejdsmiljø!

Der er mange steder et trygt arbejdsmiljø i Aarhus Stift. Det skal vi huske at fortælle. Men når nogle ikke trives, så vedrører det os alle.

Her skal biskoppen arbejde på at skabe en atmosfære af psykologisk tryghed, så der kan igangsættes tillidsfulde og udviklende dialoger lokalt omkring de udfordringer man står med. Dertil en måling af trivslen. Biskoppen skal være vedholdende og insisterende på at kirkens grundværdier ikke bare åbenbares i forkyndelsen, men også handles ud i det gode samarbejde lokalt. Biskoppen må være nærværende og sætte de rigtige rammer for og understøtte den interne AM-organisations arbejde.

Engagement hele vejen fra måling til forandring.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen ”folkekirke”?

Danmark er for os et særligt land og sted. Det er præget af den kristne tro og medmenneskelighed med omsorg for den svage. For mig er folkekirken som et altertæppe vævet sammen med forhistorien før kristendommen, vores modersmål, fædreland, monarkiet og vores dygtigste medborgeres præstationer i videnskab, sport og kultur. Eller broderet, som Dronning Margrethe 2. så kunstfærdigt har gjort det i bispekåben. Alt sammen er en påmindelse om vores forpligtelse som folkekirke til at danne mennesker, til at være gode borgere i et land, som består af mange, også dem, som ikke er kristne. Sidstnævnte må folkekirken ikke glemme. Folkekirken skal være til stede som netop folkets kirke i alle sociale lag og befolkningsgrupper.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?

Faldende dåbstal sammen med svækkelsen af den kristne grundfortælling.

Kristendommen med sin livsoplysning og dannelse er for flere et vilkårligt tilvalg i en travl hverdag.

Der eksisterer en indbildning om, at hvert menneske er nok i sig selv, og at den svage kan overlades til sig selv.

At have hjemsted i folkekirken har ikke længere samme betydning. Fællesskabet i kirken er for flere ligegyldigt.

Fællesskaber båret af frivillighed og glæden ved at gøre en forskel, bidrage og være sammen med andre er på retur. Alt sammen befordret af den teknologiske udvikling, hvor samværet med andre er i cyberspace eller med ligesindede.

Dertil kommer, risikoen for at folkekirken ikke kender sin besøgelsestid. Folkekirken har som fællesskab noget at bidrage med overfor de udsatte og nye borgere.

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?

Det er vores børns og unges trivsel. Alene statistikken med skolevægring taler sit tydelige sprog. Med en fordobling af tilfælde over de seneste ti år. Tallet er i dag omkring 24.000, og en del af dem er i Aarhus Stift.

Præsterne gør allerede et stort arbejde sammen med kirke- og kulturmedarbejdere og mange frivillige.

Vi skal som kirke se os som dem, der kan yde omsorg for børn og unge. De mange konfirmander og mini-konfirmander og deres familier er her en naturlig indgang.

Der er en kirkelig synergi her. Det vil sige, at en omsorg for børn og unge styrker det kirkelige fællesskab og bekræfter os i, hvorfor vi er kirke.

Det handler om at leve med i hinandens liv og bidrage til samfundet.  

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?

Jeg er grundtvigsk i sjæl og sind. Jeg kan i det små genkende min egen rejse i Grundtvigs rejse. Jeg har en dyb faglig interesse i vores forhistorie, tiden før vi blev kristne, og hvorfor vi blev det. Den enkeltes frihed og betydning er central for mig. Vores individuelle livserfaringer møder resonans i evangeliet og de bibelske fortællinger. Forkyndelsen åbner tilværelsen op for os som mennesker, og de kristne fortællinger giver os et sprog og danner os til og for livet. Jeg er præget at mine mange møder med mennesker ude i verden. Jeg har igen og igen erfaret K. E. Løgstrups spontane livsytringer i praksis. Derfor er det grundtvigske livssyn og Løgstrups tanker en skat, som jeg bærer med mig i livet og gerningen.

10. Hvordan vil du som biskop understøtte menighedsrådenes arbejde?

Jeg vil besinde mig på menighedernes vilkår og virkelighed i Aarhus Stift.

Der er et administrativt arbejde at gøre fra dag et. Det kender jeg til fra min dagligdag som domprovst.

Jeg vil bruge energi på at besøge menighedsrådene i stiftet. Jeg vil glæde mig til at lære menighedsrådene at kende.

Så det er på med arbejdstøjet og frem med notesbogen og den spidsede blyant.

Med al den viden indsamlet og med mine mange års erfaring som domprovst vil jeg med et frisk blik sammen med stiftsråd, provstiudvalg, menighedsråd, provster, præster og ansatte i menigheder og stift arbejde med kirkens liv og vækst i Aarhus Stift.

Det er et spændende arbejde.

Velvidende at det er en stafet, som en dag skal gives godt videre.