Resumé af Landemodetale 2026

Som biskop holdt jeg en tale ved Landemodet. Mit vigtigste budskab i talen var egentlig ganske enkelt: Folkekirken skal ikke gå i kloster.

Jeg lånte et billede fra den bulgarske samfundsforsker Ivan Krastev, som taler om forskellen mellem klosteret og missionæren. Klosteret beskytter det, man allerede har, mod en verden i forandring. Missionæren går derimod ud i verden, fordi han tror på, at det, han har mødt og erfaret, også har betydning for andre.

For mig er det et vigtigt billede på den situation, folkekirken står i.

Vi kan naturligvis være optaget af faldende medlemstal, dåbstal, økonomi, rekruttering, kirker, kirkegårde og alle de andre meget konkrete udfordringer i vores hverdag. Men det vigtigste spørgsmål er ikke: Hvordan sikrer vi, at folkekirken overlever?

Det vigtigste spørgsmål er: Hvad har evangeliet at sige til mennesker og samfund?

Derfor skal vi ikke være tilskuere til en verden i forandring. Vi skal engagere os i den.

Og det skal vi gøre sammen. For mange af de udfordringer, vi står med, er for store til, at det enkelte sogn eller provsti kan løse dem alene. Derfor vil jeg sammen med stiftsrådet invitere til et tættere samarbejde og en stærkere samtale på tværs af Aarhus Stift.

I talen pegede jeg på tre mulige temaer for vores fælles arbejde: Dåb og tilhørsforhold til folkekirken. Mening, trivsel og et godt arbejdsmiljø. Og Aarhus Stift som et lærende fællesskab, hvor vi bliver bedre til at dele det, der virker – og det, der ikke gør.

Men overskrifterne skal ikke bestemmes af mig alene. Dem skal vi finde sammen.

For hvis der er én tanke, jeg gerne vil tage med videre fra Landemode, er det denne: Vi skal rykke tættere sammen, hjælpe hinanden og have mod til at bevæge os ud i den verden, folkekirken er sat i.
 

/Esben Thusgård