Møde i messeudvalget den 3. juni kl. 9-11 2026
Til stede: Erik Søndergård, Carsten Tranberg-Krab
Afbud fra: Anni Louise Albæk, Laura Kjærgaard Fischer
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt
2. Nye udvalgsmedlemmer?
Anni Louise Albæk ønsker at udtræde af udvalget og bidrager med en liste over mulige udvalgsmedlemmer. Laura Kjærgaard Fischer er på barsel fra 1. august og tilbyder at være tovholder på præstebemanding til bryllupsmessen i Horsens til september 2026
3. Orientering fra bryllupsmesserne i Horsens og Aarhus
To velbesøgte messer (ca. 1.700 i Aarhus og 3-400 i Horsens), der gav lejlighed til flere hundrede samtaler med kommende brudepar. Folkekirkens tilstedeværelse på bryllupsmesser blev meget postivt modtaget af messedeltagerne. Gode samtaler, både med praktiske spørgsmål, der blev håndteret og besvaret af præster og kordegn – også værdimæssige og religiøse aspekter af et kirkebryllup bliver vendt på messerne. Arbejdet og tilstedeværelsen er meningsgivende for præster og kordegn – og er anledning til positive tilkendegivelser fra messedeltagere, uanset om det er kirkebryllup eller borgerlig vielse, man ønsker.
4. Orientering fra formand
• Udvalget vil den kommende tid rekruttere nye medlemmer – både til udvalget og til bemanding på de to messer.
• Bogføring af regnskab for udvalget ligger i Aarhus søndre provsti hos provstisekretæren.
5. Bryllupsmesse i Horsens søndag 20.9. 2026 kl.11-15
Carsten Tranberg-Krab deltager fra udvalget og medbringer/opsætter standen. Laura Kjærgaard Fischer er tovholder på øvrig præste-/kordegnebemanding
6. Bryllupsmesse i Aarhus søndag 31.1. 2027 kl. 11-16
Carsten Tranberg-Krab og Erik Søndergaard deltager. Yderligere bemanding er nødvendig og søges tilvejebragt hen over de næste måneder.
7. Økonomi
Orientering om ansøgte og bevilgede midler. Ubrugte midler føres tilbage til stiftsrådet. Ønske om at fastholde den hidtidige praksis med udbetaling til konto i Aarhus Søndre provsti.
8. Næste møde
Onsdag d. 2. juni 2027 kl. 9.00 i Risskov sognegård
9. Eventuelt
Intet