Fortsæt til hovedindholdet
6. oktober 2026

Provst for Aarhus Nordre Provsti, sognepræst i Risskov Pastorat, Aarhus Stift

Stillingen som tjenestemandsansat provst for Aarhus Nordre Provsti og sognepræst i Risskov Pastorat, Aarhus Stift er ledig til besættelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter. 

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Den administrative/ledelsesmæssige del af stillingen udgør 75 %. Ansættelsesproceduren foregår efter reglerne i §14b i bekendtgørelse om lov om ansættelser i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 676 af 13/7/2026)

Stillingen er klassificeret i lønramme 37.

Ud over selve lønnen ydes provstetillæg I på kr. 32.200 og provstestillæg II på kr. 24.450 med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 årligt for en fuldtidsstilling

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen er beliggende Skolevangs Allé 72, 8240 Risskov.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 7.696,35. Boligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

I embedsbeskrivelsen kan du læse om sognet og provstiet og hvilke tanker, menighedsråd og provstiudvalg gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift og på Præsteforeningens hjemmeside.

Har du lyst til at læse mere om Risskov Sogn, kan du orientere dig på sognets hjemmeside: Risskov Kirke | Risskov Kirke

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provstiudvalg for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Du kan kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Esben Thusgård, inden orienteringsmødet.

Ansøgningen skal stiles til Kongen, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til kmaar@km.dk. 
Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 26. oktober kl. 15.00.

 

Kontaktoplysninger formand for provstiudvalget, Helle Malte Sørensen
E-mail: 8247hms@km.dk

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Rie Bangsgaard Vestergaard
Telefon 2163 5383 ∙ E-mail: risskovmr@gmail.com

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 8614 5100 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

Kontaktoplysninger biskop Esben Thusgård
v/bispesekretær Lene Piilgaard:
Telefon 2199 5100 ∙ E-mail: kmaar@km.dk

 

Opslag af stillingen:            6. oktober 2026
Ansøgningsfrist:                  26. oktober 2026

Embedsbeskrivelse