Fortsæt til hovedindholdet
6. oktober 2026

Konstitueret sognepræst i 
Linå Pastorat, Silkeborg Provsti, Aarhus Stift (barselsvikariat)

Stillingen som sognepræst i Linå Pastorat, Silkeborg Provsti er ledig til besættelse ved konstitution fra den 10. december 2026 og frem til den 13. marts 2027 med mulighed for forlængelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om sognet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Aarhus Stifts hjemmeside Aarhus Stift | Aarhus Stift og på Præsteforeningens hjemmeside.

Har du lyst til at læse mere om Linå Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan du også orientere dig på sognets hjemmeside: Linå Kirke | Linå Kirke

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aarhus Stift pr. mail til: kmaar@km.dk. 

Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 26. oktober kl. 15.00.

 

Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Lars Horsholt Pedersen, Linå Sogn
Telefon 5051 3591 ∙ E-mail: lap@seges.dk

Kontaktoplysninger provst Jakob Nissen, Silkeborg Provsti
Telefon 2133 7055 ∙ E-mail: jnis@km.dk

Kontaktoplysninger Aarhus Stift
Telefon 8614 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk                  

Kontaktoplysninger biskop Esben Thusgård
v/bispesekretær Lene Piilgaard:
Telefon 2199 5100∙ E-mail: kmaar@km.dk

 

Opslag af stillingen:            6. oktober 2026
Ansøgningsfrist:                  26. oktober 2026

Embedsbeskrivelse