Fortsæt til hovedindholdet

Sådan stiller du op

For at kunne stille op som kandidat til bispevalget skal du have mellem 75 og 150 stemmeberettigede stillere bag dig. Man kan kun være stiller for én kandidat.

 

Anmeldelse af kandidater til bispevalget skal ske skriftligt til stiftsadministrationen i Aarhus Stift senest mandag den 5. januar 2026 kl. 15.00.
 

Du kan læse mere, om hvordan du samler stillere og anmelder dit kandidatur i denne cirkulæreskrivelse om bispevalg:

 

Cirkulæreskrivelse af 20. oktober 2025
 

GDPR: Som kandidat er du er dataansvarlig

Som kandidat - eller som ansvarlig for en kandidats valgkampagne – er du dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles i forbindelse med valgkampen. Det kan fx være oplysninger om navn, bopæl mv. på stillere.

 

Det betyder, at du har en oplysningspligt over for den registrerede – altså den person, du har indsamlet personoplysninger om.

 

Du skal blandt andet oplyse den registrerede om, hvem du er, hvordan du kan kontaktes, og hvad formålet er med at indsamle oplysningerne. Det skal du fortælle den registrerede samtidig med, at du indsamler oplysningerne.

 

Du kan læse mere i afsnit 3 i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder her:

 

Registreredes rettigheder.pdf 

 

Du kan også læse mere i afsnit 3.2.5 i Datatilsynets vejledning om databeskyttelsesreglerne i forbindelse med valgkampagner her:

 

Databeskyttelsesreglerne i forbindelse med valgkampagner