Esben Thusgård

Valgbestyrelsen har forud for første valgrunde bedt alle kandidater svare på 10 spørgsmål. Læs Esben Thusgaards svar her. 

1. Hvad kendetegner Aarhus Stift?

Aarhus Stift er et folkeligt stift. Mange har en naturlig tilknytning til folkekirken – uden de store ord, men med stor betydning.

Her er plads til alle, til det skæve, det skrøbelige liv, til traditioner og det forudsigelige. Fordi kirken rummer det hele og fordi kirken med sin stærke rolle er en vigtig del af samfundet. Vi er på kryds og tværs fælles om at tage ansvar. Vi har gennem mange år samarbejdet i sognene og med institutioner og lokalsamfundet omkring kirken. Det skaber ansvarsfølelse og mod til at finde nye forbindelser mellem kirke og folk i Østjylland.

I Aarhus Stift skal der være både vilje og kreativitet til at finde koblingspunkterne mellem folk og kirke.

2. Hvad er den vigtigste opgave for en ny biskop over Aarhus Stift?

Verden forandrer sig omkring os i det nære og i storpolitikken. Der er så meget, som vi ikke har magt over.

Jeg vil som biskop holde fast i, at en af de vigtigste opgaver er det, kirken er sat i verden for: Forkyndelse af kristendom, som fastholder os på Guds virke i vores verden, en Gud, som møder os i det store og i det nære med håb, men også med en opgave: at bygge et medmenneskeligt samfund med plads til alle.

At holde fokus på forkyndelsen betyder i praksis også, at præster og menighedsråd ikke skal drukne i administration.

3. Hvad vil du sætte særligt fokus på, hvis du bliver valgt som ny biskop over Aarhus Stift?

Som biskop vil jeg i de første år særligt have fokus på de udfordringer, som menighedsråd og præster oplever: faldende dåbstal, rekruttering af præster og medarbejdere, arbejdsmiljøudfordringerne, vedligeholdelse af middelalderkirker og en forenklet administration med en mere effektiv sagsgang.

Jeg vil styrke sammenhængen mellem stift, provsti og sogn. Det skal være lettere at dele erfaringer, få kvalificeret hjælp og modtage støtte tættere på virkeligheden i sognet.

Aarhus Stift skal skifte gear, så vi på tværs af sogne og provstier bliver bedre til at samle op på det, der allerede virker lokalt, og give det videre til hinanden, så flere kan anvende det i praksis.

4. Hvad forstår du ved ”god ledelse”?

God ledelse er tydelig og baseret på tillid. Den sætter retning, følger op og skaber rum til sammen med alle relevante parter at turde sætte sig mål. God ledelse sikrer rummelighed, som giver mod til at bevare det bevaringsværdige og lyst til at forsøge noget nyt.

Derfor sætter god ledelse faglig udvikling højt og medvirker til at etablere kollegiale og faglige fællesskaber, så problemer og løsninger deles. God ledelse skaber de rum, hvor vi respektfuldt giver plads til forskellige perspektiver, så vi kan skabe grundlag for fælles beslutninger.

God ledelse placerer trivsel og arbejdsmiljø højt på dagsordenen. Tillid, tryghed og handlekraft er nøglebegreberne i god ledelse. Det vil jeg som biskop tage ansvar for.

5. Hvordan vil du arbejde for et sundt arbejdsmiljø i folkekirken i Aarhus Stift?

Biskoppen har ansvar for præsternes arbejdsmiljø. I dag samarbejder biskop, provst og arbejdsmiljørepræsentanter i et arbejdsmiljøudvalg i stiftet. Med udgangspunkt i dette udvalg vil jeg tage flere forebyggende initiativer. Arbejdsmiljø er ikke et sideprojekt, men et afgørende ledelsesansvar.

Den nye menighedsrådslov gør klart, at biskop, provster og menighedsråd skal virke sammen for at løfte ansvaret for den fælles arbejdsplads. Jeg vil nedsætte et udvalg med repræsentanter herfra samt stiftets mange arbejdsmiljørepræsentanter. Her kan vi tage fælles initiativer, som fx samtidige arbejdspladsvurderinger (APV) for alle, konflikthåndtering og en fælles årlig arbejdsmiljøuge for hele stiftet.

6. Hvad forstår du ved betegnelsen ”folkekirke”?

Trykket skal ligge på første stavelse: FOLKEkirke. Det er folkets kirke. Den er båret af demokrati, samtale og åbenhed. Det viser sig smukkest, når østjyderne i dag oplever, at der tales direkte ind i deres liv – i forkyndelsen og i kirkens aktiviteter og fælles rum. Som det sker søndag morgen, i samtaler forud for fx dåb og begravelse, når den lokale kirke inviterer til aktiviteter og når folkekirken i konfirmationsforberedelsen taler ind i de unges og deres familiers liv.

7. Hvad ser du som den største udfordring for folkekirken?

De vigende dåbstal er en reel udfordring, og det hænger sammen med en generel udvikling i vores kultur, hvor vi hver især oftere vælger til og fra. Vi hylder friheden, men friheden slider på sammenhængskraften – og på medlemstal og opbakning.

Samtidig søger mange fællesskaber, traditioner og sammenhænge, hvor de oplever at være en del af noget større. Jeg ser mange kirker arbejder kreativt om disse udfordringer, og registrerer et stemningsskifte. Færre bliver barnedøbt, mens flere tager beslutning om dåben senere i livet.

Som biskop vil jeg sikre, at vi samler erfaringer (fx undervisning/religionspædagogiske tiltag mv.) fra sogne, hvor vi lykkes, og sørge for, at den viden bliver delt til gavn for præster og menighedsrådenes arbejde. Men der findes ikke et quickfix på komplicerede udfordringer!

8. Hvad er det væsentligste problem i Danmark i dag, som kirken er en del af løsningen på?

Mange oplever, at de ikke er en del af et fællesskab. Problemer for det enkelte menneske, som ensomhed, sorg, manglen på mening, eller at føle sig udstødt – er en udfordring for vores samfund.

Kirken kan her være med til at gøre en forskel. Gennem diakoni, lokale fællesskaber og partnerskaber med andre skaber folkekirken rum for nærvær, håb og relationer. Kirken tilbyder medmenneskeligt nærvær, ritualer og fortællinger, der hjælper os med at rumme livets svære situationer.

Det gælder også, når der i en krisetid rækkes ud efter folkekirken.

Jeg ser en opgave i at styrke samarbejder mellem kirke, kommuner og civilsamfund, så ingen står alene med opgaven.

9. Hvor vil du placere dig selv kirkeligt?

Jeg har boet i Østjylland i mere end 30 år og har taget grundig farve af kirkeligheden, hvor der er god plads til folkeligheden og åbent til himlen. Kirkeligt står jeg i en grundtvigsk tradition med blik for vores samtid, og hvor der er en tæt sammenhæng mellem dit og mit liv, det fælles liv i skole og samfund og så det ord fra Gud, som sætter det hele i et særligt relief.

Gud møder os på mange måder i vores liv, og folkekirkens fineste opgave er at tyde og give sprog til det møde.

10. Hvordan vil du som biskop understøtte menighedsrådenes arbejde?

Jeg vil arbejde for, at menighedsråd oplever stiftet som en reel støtte, også når sager trækker ud, når regler er uklare og udfordringer svære. Det skal være tydeligt, hvem man kan ringe til, og hvad man kan forvente. Menighedsrådenes arbejde skal understøttes med afsæt i frihed og tillid til, at de fleste opgaver løses bedst lokalt. Menighedsrådene kender deres sogn og vilkår bedst.

Samtidig vil jeg sikre, at lokale, gode erfaringer kan deles og blive til fælles læring. Jeg er optaget af at samle viden og erfaringer fra menighedsrådenes arbejde med fx diakoni, sjælesorg, undervisning og mødet med mennesker i krise. Delt viden kommer flere til gavn. Stiftets rolle er her ikke at styre lokale prioriteringer, men at forbinde dem og bidrage til fælles retning.